Øg virksomhedens effektivitet og minimer omkostninger og risici

KGH’s førende uddannelsesforløb i EU’s toldlovgivning og -procedurer giver dig den mest omfattende samling af læringsmuligheder på markedet. Det kan omfatte fleksibel online læring i dit eget tempo, skemalagt undervisning i klasserum eller en kombination af begge.

For at du skal få mest muligt ud af det skræddersyr vi også uddannelsesforløb der opfylder dine specifikke forretningsbehov. Vi hjælper dig med at udvikle en fuldt kvalificeret arbejdsstyrke der opfylder kravene til Autoriserede Økonomiske Operatører, samtidigt med at risikoen for ikke at være compliant mindskes.


Online uddannelsesforløb

Online uddannelsesforløb giver maksimal fleksibilitet og er effektive både når det gælder anvendt tid og omkostninger.

Det er en bekvem måde at øge sin viden og få flere færdigheder på. Det er også et fleksibelt værktøj idet man samtidig kan passe sit arbejde og ikke er nødt til at deltage i forelæsninger eller workshops – der også kan resultere i dyre rejseudgifter og tager tid fra både arbejde og privatliv. Du kan arbejde dig igennem kursusmaterialet i et tempo og på de tidspunkter der passer dig og dine behov bedst.

Vores online forløb European Customs Law Accredited Training program, ECLAT, er det mest omfattende og innovative uddannelsesforløb af sin art. Det giver en dybdegående og uovertruffen gennemgang af alle aspekter af EU’s toldlovgivning og -procedurer. Forløbet bruger de nyeste læringsteknikker og er baseret på læseplaner fra verdens førende tolduniversitet.

Vi tilbyder ligeledes uddannelsesforløb i samarbejde med det britiske Institute of Export and International Trade.

 

Online uddannelsesforløb


Uddannelsesforløb i klasserum

KGH har i mange år tilbudt klasserumsbaseret undervisning i en høj kvalitet for at hjælpe vores kunder med at øge deres compliance, effektivitet og konkurrenceevne. Vores samling af praktiske kurser giver dig en bred vifte af førende og teknisk velfunderet klasserumsundervisning, afholdt af vores team af førende europæiske eksperter. Vi tilbyder skræddersyede kurser for at imødekomme vores kunders individuelle uddannelsesbehov. Kontakt os gerne for at drøfte dine ønske.

Vores skemalagte kurser er åbne for alle deltagere, og vi tilbyder også særligt skræddersyede kurser der opfylder vores kunders individuelle uddannelsesbehov. Nedenfor kan du finde en oversigt over de kurser vi afholder i forskellige lande (afholdes på de respektive, lokale sprog).

 

Akkreditering af forløbet

Pathway Ud over at overholde kriterierne i EU’s toldkodeks (Union Customs Code) for Autoriserede Økonomiske Operatører er KGH’s kurser også adgangsgivende til universitetsuddannelser der er formelt anerkendt af World Customs Organization. Dermed giver vores uddannelsesforløb adgang til en række andre forløb der kan føre til internationalt akkrediterede certifikater og uddannelser.

 

Læringstilgang

Vi bruger en gennemprøvet LPA-læringstilgang til uddannelse i told:

Lovgivning
Detaljeret gennemgang af relevant lovgivning

Grundregler
Omfattende behandling af de relevante principper

Anvendelse
Øvelser der tester personens forståelse af emnet for at demonstrere deres viden om anvendelsen af de juridiske principper i praksis

Professionelt personale

KGH Trade and Customs Academy understøttes af et uovertruffet team af eksperter, undervisere og forskere, herunder førende fagfolk inden for deres felt. Disse omfatter ophavsmanden til Union Customs Code, Michael Lux; højt respekterede forskere inden for told såsom Professor Wes Czyżowicz; førende aktører inden for toldområdet, David Hesketh og Vidar Gundersen; og den første direktør for kapacitetsopbygning hos WCO, Lars Karlsson.

 

Akademiske partnerskaber

Vores flagskib ECLAT-forløbet er skabt via et strategisk partnerskab med Centre for Customs and Excise Studies (CCES) ved Charles Sturt University i Canberra, Australien, der anerkendt som verdens førende akademiske institut inden for told og grænseoverskridende bestemmelser. Vores forløb bliver derudover løbende evalueret og opdateret for at sikre, at de afspejler aktuelle og nye emner inden for international handel og told.

Follow