KGH’s bæredygtighedsrapport for 2018 er nu ude. Læs om fremtidige mål, igangværende initiativer og hvad der skete i 2018 for at blive klogere på, hvordan KGH stræber efter at bidrage til bæredygtig handel.

Med KGH’s rolle i international handel udgør bæredygtighed en spændende mulighed og et ansvar. Økonomisk vækst skabt gennem øget international handel er en forudsætning for mange af FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. På samme tid er det dog også nødvendigt at tage social og miljømæssig udvikling med i betragtning.

 “For at få succes på den lange bane, og give vores bæredygtighedsprogram den fornødne opmærksomhed, er det nødvendigt, at programmet bygger på vores kernevirksomhed. Det lader os målrette vores indsats og ressourcer i én retning, og resultatet vil blive del af den samlede værdiskabelse” siger Lars Börjesson, CEO for KGH.

 

 

KGH udfører sit bæredygtighedsarbejde gennem seks fokusområder, der fører frem mod de definerede mål. De er inddelt i eksterne og interne indsatser, og nogle af initiativerne er fremhævet nedenfor.

Eksterne bæredygtighedsinitiativer

At skabe effektive, bæredygtige og skalerbare toldprocesser med henblik på at sikre, at international handel fremmer forretningsmæssig vækst. KGH’s målsætning for fremtiden er at automatisere 5% af toldprocesserne hvert år. I 2018 lykkedes det at øge automatiseringen med 4%. En anden vigtig mission er at digitalisere vores kunders toldprocesser.

Et vigtigt mål for KGH er at hjælpe regeringer med at implementere handelsfremmende systemer og programmer, samtidig med at den private sektor hjælpes med at anvende disse for at opnå en bedre handel. KGH er verdensførende inden for implementering af AEO-programmerne og AEO Mutual Recognition Agreement (MRA)-modellerne på regeringsniveau – med succesfulde projektimplementeringer i Australien, Brasilien, CEFTA, EU, Island, Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater m.fl. Vi understøtter også private virksomheder i at opnå, fastholde og udnytte deres AEO-status. Standardisering er et af de vigtigste værktøjer til at reducere handelsbarrierer og fremme handel.

Ud over dette hjælper vores ekspertteams i grænseforvaltning myndigheder verden over med at optimere deres processer og teknologi til grænseovergange. Bedre kontrol, kortere leveringstid og reduceret CO2-udledning er blandt de opnåede resultater.

Interne bæredygtighedsinitiativer

Med grundlæggelsen af en bæredygtighedsfond ønsker KGH at støtte og opmuntre til interne bæredygtighedsinitiativer og samtidig centralisere og formalisere disse inden for KGH-koncernen. Fonden består af mange frivillige medlemmer fra forskellige lande, der styrer og koordinerer en række initiativer såsom donationer og gratis adgang til toldrådgivning og deklarationstjenester for vores velgørenhedspartnere. Ledelsesgruppen bestræber sig også på regelmæssigt at dele information omkring bæredygtighedsarbejdet for at sikre øget gennemsigtighed og fortsat medarbejderinvolvering.

 

Download KGH Bæredygtighedsrapport

 

Follow